Conjugaison de munkeln

Conjugaison du verbe munkeln [v.]

Infinitiv
Präsens

-munkeln

Indicativ
Präsens

ichmunkle ou munkele

dumunkelst

ermunkelt

wirmunkeln

ihrmunkelt

siemunkeln

Präteritum

ichmunkelte

dumunkeltest

ermunkelte

wirmunkelten

ihrmunkeltet

siemunkelten

Konjunktiv
Präsens

ichmunkle ou munkele

dumunkelst

ermunkle ou munkele

wirmunkeln

ihrmunkelt

siemunkeln

Präteritum

ichmunkelte

dumunkeltest

ermunkelte

wirmunkelten

ihrmunkeltet

siemunkelten

Imperativ
Präsens

(du)munkele ou munkle

Partizip
Präsens

-munkelnd

Perfekt

-gemunkelt

Abréviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ