Conjugaison de vorkauen

Conjugaison du verbe vorkauen [v.]

Infinitiv
Präsens

-vorkauen

Indicativ
Präsens

ichkaue vor

dukaust vor

erkaut vor

wirkauen vor

ihrkaut vor

siekauen vor

Präteritum

ichkaute vor

dukautest vor

erkaute vor

wirkauten vor

ihrkautet vor

siekauten vor

Konjunktiv
Präsens

ichkaue vor

dukauest vor

erkaue vor

wirkauen vor

ihrkauet vor

siekauen vor

Präteritum

ichkaute vor

dukautest vor

erkaute vor

wirkauten vor

ihrkautet vor

siekauten vor

Imperativ
Präsens

(du)kaue vor

Partizip
Präsens

-vorkauend

Perfekt

-vorgekaut

Voir:

Abréviations

Pos. Positif

Komp. Komparativ

Super. Superlativ